“Når man kommer længere nord, nordenfor Ranen, hører man mere og mere om, at også finner give sig af med at bygge både. Ja, det ældste sagn om en bådbygger, jeg traf til at høre, var om en fin Ommund Hvalvaagen fra Lødingen, hvis både bleve berømte og endnu kjendes under det navn Ommunds-både. En af disse, en trerums-båd, hører nu hjemme på Vormedal, Grytø-landet, i Throndenæs; den er 60-70 år gammel, har været brugt bestandig og er i brug endnu. Den havde ikke holdt så længe ud, var den ikke bygget så godt og af god al-furu. Den ser uanseelig ud. Min fortæller var i besøg hos eieren og skulde være med i båden til kirke. “Skal vi bruge den stygheden? Vi kan nu vel ikke vove os over sundet engang på den! Bi bare – skal du se!” Og snart roede den forbi alle de andre kirkebåde, og på hjemveien fik de prøve den både under krydsning og fordevind, og den blev fremdeles alles bas.

En anden fin der nord i Throndenæs-egnen (fra Reisen,* Tranø, som nu må være meget gammel, hvis han lever, var også en så anseet bådbygger, at man foretrak hans både for selve Ranens.
Da jeg fortalte dette til en bådebygger i Ranen, svarede han, at «finnen – når han bliver hag (kunstfærdig), så bliver han udmærket». «Der var en fin her på Helgeland, som var skomager – men jeg vil se på den, som kommer fra en mester, og som er bedre lært end ham,» føiede han til."

Av Eilert Lund Sundt født 8. august 1817 i Farsund, død 1875 var en norsk samfunns- og kulturforsker.

Kilde: Eilert Lund Sundt – På Havet s. 222 – Lenvik Museum

Les om andre saker i Samenes Historie her