Bilde: Sjøsamer på vei tilbake fra lofotfiske. Verdens modigste sjøfolk ifølge den engelske tegneren.

Sjøsamene på 1500-tallet: Bor straks nordenfor Nummedal.

Da Peder Clausson Friis (1545-1614) verk “Norrigis Bescriffuelse” ble endelig utgitt i 1634 inneholdt den en egen del om den hovedsaklig sjøsamiske befolkningen i Norge. De beskrives som sterke, dyktige bueskyttere, skibsbyggere, smeder, fiskere, seljegere, nisejegere, har tamrein, geiter og jakter på elg, hjort og reinsdyr. De så det som en skam å bomme med pil og bue i jakten. De snakket felles språk med fjellsamene og bodde i gammer, men noen bodde i skjønne hus. Friis hovedkilde var amtmannen Jon Simensøn (1512-1575).

(OPPDATERES!)

Finnmarcken

… oc kaldes der Finnmarcken icke fordi at de ere allesammen Finner som der boe men fordi Siøfinnerne boeder ved alle fiorder oc fieldfinner eller lappefinner holde til paa det store field kiølen som der ligger strax ofuen fore oc der boe icke aff vore folk i det læn eller landsort uden alleeniste paa øerne oc paa de yderste næs som nære sig met fiskerii.

Inde ved alle fiordene boe Finner lige som andensteds i Nordland: Men paa det store field boe Lappfinnerne: de i gammeltid den tid Lappefinnerne oc Siøfinnerne hafde deris egen konge da hafue ingen Norske boet i dette læn men Finderne hafue haft den part aff landet inde indtil Helielands læn oc haft deres egen besynderlige konge baade for Kong Harald Haarfagre tid som tuingede alt Norrig under sig [undtagen disse Finner oc lang tid der efter: Saa at Norrigis kongerige strctede sig den tid icke lenger nord end som Helieland nu er: Men ald den part norden for baade til fields oc ved Siøkanten hafde Finnernde inde oc hed hand Motle Findkonge som der regerede ofuer udi Harald Haarfagers tid men bu ere Siøfinnerne den Norske krone undergisuen oc fieldfinneren ere tre konger skat skyldige som her efter skal omtalis.

Om Finnerne

Strax norden for Nummedalen oc Jemteland boe Finnerne inderst i Fiordene, oc paa det store Field Kiølen indtil Lands-enden; de Finner, som boe ved Fiordene, kaldis Siøfinner, men de, som vancke paa det store Field, kaldis Lappefinner eller Fieldfinner, oc baade Partene kaldis ocsaa Gannfinner for den Troldom, de bruge, huilcken de kalde Gann.

Om Finnernis Tro oc Religion

Oc ere Finnerne icke andet at regne end for Hedninge, fordi de vilde icke lade sig rettelige undervise i den christelige Tro oc Lærdom; thi endog at Siøfinnerne føre deris Børn ud til Presterne oc lade dennem døbe (somme naar de ere 3 eller 4 Aar gamle), oc somme komme om Aaret ud til Kircker oc høre Prædicken oc annamme ocsaa Alterens Sacrament (huilcket udi Pawedommens Tid, oc end lenge der-efter, bleff dennem gifuit uviet oc usacreret, som mand mente), oc en Part vide, huilcke Prestegield de høre til, oc gifue deris Sogneprest sin aarlige Rettighed; saa bevise de dog met deris ugudelige oc forskreckelige Troldom oc Afguderi, at saadant er icke uden idel Skrømpteri, saa-som huer skal kunde forstaa oc mercke aff deris efterskrefne Historier.

Thi de hafue deris Afguder staaendis i Skoufuen oc vilde Marck, oc ere mange om huer Afgud, somme hafue en stor Steen, somme et stort Granetræ, oc en Part giøre sig et stort Træbillede, oc sette det nogensteds hen i en Hule under et Field, oc saadanne kalde de deris Landguder, oc skrifue deris Mercke paa dennem, oc giøre dennem Offer oc Tienist efter hedenske Vijs; oc alt saadant giøre de saa lønlige under sig sielfue, lige-som Biermlænder [bjarmer] ocsaa hafue i fordum Tid haft deris Afgud, huilcken de kallede Jomala, som mand kand læse udi S.Oluffs Historie [Snorres Olavssaga].

Det hende for faa Aar siden, at en Mand, som endnu lefuer paa Helieland [Helgeland], drog paa Fieldet oc søgte efter Biørne, oc hand kom til en Heller (det er en stor Hule under en Klippe), der fand hand i samme Heller et stort groft Billede, som var en Finnegud, oc stod der hos hannem Finnens Gann-Eske, oc der hand oplod samme samme Eske, da krøb den fuld aff blaa Fluer, huilcke vare Finnens Gann og Trolldom, som hand dagligen udsende. Afguden hug hand i Stycker, oc opbrende for Ved om Natten, men Esken sætte hand til-side, oc torde intet røre der ved, oc packede sig der-fra om Morgenen met det snariste.

De ere allesammen grumme Troldfolck, huis Lige jeg icke troer at hafue nogensteds værit, eller undnu findis i Verden, oc deris Gann gaar i Arff, saa at en Slect er rammere oc sterkere i deris Troldoms-konst end en anden, oc Lappefinnerne ere en Part argere der-met end Siø-finner, huirfor de oc sætte deris Børn til Lære hos Lapperne, fordi det er dem fornøden, at de alle oc huer skulle kunde den Konst, ellers blifue de fortrollet oc forgiort aff de andre; oc kand Finnen icke trifuis, uden hand huer Dag sender en Gann ud, det er Flue eller Trold aff sin Ganneske eller Gannhiid, det er en Skindpose, som hand hafuer dem udi, oc naar hand icke hafuer Mennisken at forgiøre oc sende sin Gann udi (huilcket hand icke giør, uden hand hafuer nogen Sag met hannem), da udsender hand den i Vær og Vind, oc lader den ramme paa Mennisker, Queg eller Diur, eller huor den kand, oc stundum sender hand sin Gann i Fieldet, oc sprenger store Field ud, oc for en ringe Sags Skyld skuide de deris Gann i Mennisker oc forgiøre dennem, som de meene, huor-til Menniskens Vantro gifuer dem Mact, dog hafue de icke Mact met at forgiøre nogen, uden de vide hans Faders Naffn.

De kunde oc fly een at vide, huad der skeer paa andre Ssteder langt borte, oc da legger hand sig ned oc gifuer sin Aande fra sig, oc ligger som hand var død, oc er sort oc blaa i sit Ansict, oc saaledis ligger hand en Time eller halff-anden, efter som Steden er langt borte, som hand skal forfare nogit paa, oc naar hand da opvogner igien, kand hand sige, huorledis det gaar til, oc huad visse Personer giøre oc hafue for Hænder paa det Sted, som hand er ombeden at forfare paa.

Saa som mand hafuer skinbarlig seet paa en Garpe-stoufue i Bergen hos Johan Delling, at en Finne, som var kommen til Bergen met en, ved Nafn Jacob Smaasuend, oc bleff ombeden at fly dem at vide huad fornefnte Johan Dellings Herskab udi Tydskland giorde oc bestillede, da hafuer hand lafuet sig til oc sad oc raasuede, lige-som hand hafde værit drucken, oc i det samme spranck hand hastelig op, oc løb nogen Gange omkring, oc falt saa ned, oc bleff der liggendis for dem, lige-som hand hafde værit død, oc der hand omsier opvognede igien, sagde hand dem, huad hans Herskab paa den Tid bestillede oc giorde, oc det bleff strax antegnet i Stufuens Bog, oc befantes der-efter sant at være, det som hand der-om sagt hafde.

Hand kan oc giøre oc opvecke hvilcken Vind som hand vil, oc synderlig den Vind, som hafuer blæst den Tid hand bleff fød, oc de som kiøbe Bør aff hannem, dem antvorder hand et Snøre eller Baand met tre Knuder paa, oc naar hand opløser den første Knude, faar hand passelig Bør, oc løser hand den anden Knude, da faar hand saa sterck Vind, som hand kand mest raade; men løser hand den tredie Knude, da gaar det icke aff uden Skibbrud oc Mande-miste.

Det skeer oc ofte, at de blifue indbyrdis uens oc forgiøre huer-andre, som det nogen Aar forleden gick met en Finne, som var megit kunstig paa sin Handel, oc kalledis derfor Asbiørn Gannkonge; oc en anden var vred paa hannem, oc vilde forgiøre hannem, men hand kunde ingen Raad eller Mact faa met hannem, før end det tildrog sig, at samme Gannkonge laa en Nat under en høy Klippe oc soff, oc den anden skiød sin Gann udi Klippen oc sprengede den ud, saa at den fald ned paa hannem, oc der bleff hand død.

De bedrifue oc somme megen Arrighed met deris Troldom, saa at den ene skiuder eller sender sin Gann i et Menniske, oc en anden bider den ud igien, oc drifue deris Lyst met Mennisken at plage, oc bekomme hans Gods oc Penninge derfor. Saadan hafuer en værit ved Naffn Halstein Garp, huilcken bode paa Helieland, oc i sin Ungdoms Tid hafde værit i Danmarck hos Kong Christian met nogne Rinsdiur, hand bleff brent for nogen faa Aar siden paa Helieland met sin Kone Skaner Karin for deris Troldom, met huilcken de hafde forgiort mange Mennisker, oc en Part hafde huilpet fra den Troldom, som de hafde paasend dennem.

Det er oc skeet, at de hafue kiempet med hin-anden, huem sterckiste Gann kunde giøre, oc den ene lod en stor Steen flyde ofuer et Sund; men den anden vreet Hofuedet tuert paa den første, saa at Ansictet vende hart bag i Nacken, oc de andre Finner kunde icke met ald deris Konst faa det i sit forige Sted igien, saa lenge hand lefuede, men nogit finge de det tilbage igien, saa at det stod tuert paa hannem.

Dette skrifuer jeg icke gierne om de onde Folck, megit mindre dømmer jeg her noget om, uden at Satan er en tusind-fold Konstener oc megit kraftig i de vantro Mennisker.

Finnerne ere maugre oc skrinde Folck, oc dog megit sterckere end andre Mennisker, saa som mand kand prøfue paa deris Buer, huilcke en Norsk Mand kand icke drage Halff-parten saa langt op, som Finner kand. De ere megit sorte oc brune paa deris Krop, oc ere hastige oc ondsindede Folck, lige-som de hafde en Biørne-natur.v

Om Siøfinnerne i besynderlighet

Siøfinnerne boe altid ved Fiørde / der ſom Fyrreſkouff oc Granneskouff nock ere / paa det de kunde hafue Brænde / Ved oc Tømmer til at bygge Skib aff / oc boe de udi ſmaa Huſe oc Hytter / huilcke halff parten ere i Jorden / dog ſomme hafue ſkiøne Huus oc Stufuer / oc naar de hafue udhugget Skoufuene paa et ſted / ſaa drage de fra deris Hus / oc til en anden Fiord / ſom ſkouff er / oc boe der / oc gifue til Kongen en liden rettighed om Aaret for ſamme Skoufue oc Vaaning / oc de bevare ſig intet met Jorden at forarbeide / derfor ſkeer det ſommeſteds ſønder i Nordland / at der ſom Finden drager fra / oc hafuer affhugget Skoufuen / der drage Norsk Folck til igien / oc pløye oc ſaae / oc giøre der ſkiønne Jorder aff.

De hafue ſynderlig gaffn aff deris Skibbygning / fordi de ere gode Tømmermænd / oc bygge alle Nordfar Jacter oc Skibe hiemme hos dennem ſielfue / paa deris egen bekoſtning / for et temmeligt værd / ſom er 1 ½ Daler for huer alne Kiøl i et Skib indtil 20 alne / men er Kiølen længer / da tage de 3 daler for huer Alne Kiøl / indtil 30 alne / huilcket Skib kand vel bære et 100 Læſter Gods.

De bygge oc mange Baade / oc huert tuende Aar gifue de Fougden en Baad i Tiende aff deris Skibbyggeri / oc da legge de gierne mange tilſammen / oc bygge en ſtor Baad paa 3 eller 4 Læſter oc gifue Fougden.

De roe oc ud at fiſke / lige ſom andre Nordfare / oc ſelie deris Fiſk til Kiøbmændene ſom der komme / thi de ſeigle icke til Bergen / oc ey komme gierne der ſom megit Folck er / oc ey vil mand gierne hafue dem der / oc legge de ſig megit effter at ſkiude Sæle oc Marſuin / paa det de kunde faa Tran der aff / fordi / at huer Finne ſkal hafue en halff Kande Tran at dricke til huert Maaltid / Oc naar hans Kone bliffuer kranck met Barn / dricker hun en heel-Kande Tran i ſig / oc mene de ſig ſynderlig ſtyrcke der aff at bekomme : Derfor huis Lefuer ſom de faae aff Fiſke / oc huis Sæle oc Maarſuin de ſkiude / der velde oc ſiude de ſtrax Tran aff / den ſtund det er ferſk / at de kunde hafue den at dricke. De dricke ockſaa uſigelig gierne Miød / oc gifue ſtundum et Otterſkind for en Kande Miød / eller giøre et ſtort Arbeide derfore. De æde oc ofuermaade megit Smør / naar de komme ud til Norske Folck / ſaa at mand maa icke ſætte mere Smør for en Finne / end mand vil unde hannem at æde op / oc hafue de det tilfellis met alle andre dette Lands Jndbyggere / Thi det ſkal være meſteparten Smør / ſom de fortære.

Naar Finnen roer ud til Fiſkeri eller veideſkab / oc hannem kommer der førſt en Sæl imod paa Vandet / troer hand / at det ſkal intet lyckis for hannem den gang / oc roer derfor tilbage igen / uden hand kand faa ſkut ſamme Sæl : Men kommer Sælen førſt bag efter Baaden / da venter hand god Lycke den dag / huilcken mening alle Jndfødde her i Landet / ſom Siøen bruge / ocſaa hafue. Oc naar hand ſeer den Fugel Tielden eller Strandſkaden / da bander oc fortryller hand den / ſaa at den ſidder død paa ſkieret / fordi at hun ſpilder hans veideſkab / i det at naar hun ſeer Folck / da ſkriger hun / oc der aff kunde Sæle oc Fule vide at Folck er nær.

Vdi de Fiorder i Finmarcken / ſaa vel ſom i alt Nordlanden / falde ſtore Elfuer ned aff Fieldet / udi huilcke der opgaar ofuerflødig Lax / men der er ingen ſom der acter om / uden huis Finner ſtundum kunde faa til deris Koſt / førſt om Aaret / oc ſomme Laxe ere ſaa ſtore / at de kunde icke faa lempe til at fange dem; dog ſigis det / at udi Finmarcken brugis et Laxefiſkend paa Kongens vegne / udi huilcket mand fanger huert Aar mange Læſter Lax / oc uden tuifl kunde mand ſaa flereſteds giøre der under Landet / om der blefue efterſøgt.

De holde mange tamme Rinsdiur / aff huilcke de hafue Melck / Smør oc Oſt / oc om Høſten føre de dennem ud til Nordmændene / oc ſelie dennem til Slactere / oc gifue et feed Rinsdiur for 1 ½ Daler værd / de holde oc Gieder / oc ingen Faar.

De ſkiude oc Elgsdiur / oc Hiorte oc Hinde / men meſte parten Rinsdiur / ſom ere der ofuerflødeligen / oc naar hand vil ſkiude Rinsdiur / da holder hand ſin Bue oc Pil imellem en tam Rinsdiurs horn [??] oc ſkiuder ſaa den ene Rind efter den anden / thi det er et taabeligt Diur / ſom intet kand tage ſig vare. Om Finnenis Biørneveide ſkal formeldis udi Laplandis beſkrifuelſe.

Saa hafue oc Siøfinner ſtort gafn aff Skoufugle / ſynderlig Aarhøns oc Riubar / baade met Kiød oc Fiedrene / lige ſaa aff Otter oc Befuer / Los oc Maaerd / (oc fanger mand der den beſte Maard) Jtem / Vlfue oc Refue / Egern oc Hermelin / met andet Vildt ſom der vancker. Harer ere der oc ofuerflødige nock / men huercken Norſke eller Finner æde Harekiød.

Sitater fra andre steder:

Finnerne ere merckelige gode Skyttere, dog icke uden med Handbuer, til huilcke de haffue gode skarpe Pile, thi de ere sielff Smede, oc skiude de saa skarp med samme Buer, at de dermed kunde skiude de store Biørne oc Rinsdiur oc hvad som de vilde. Der til med kunde, de skiude saa lige, at det er at forunde, oc holde det for en Skam, at de nogen Tid skulde skiude miste, oc de venne sig til fra Barndom op, saa at Finn-ungen maa icke faa sin Daffre, førend hand haffuer skut tre Gange som fast, der er lige i Rad effter hinanden, igiennem et Naffuers-hul.

Siøefinnerne kand meste Parten tale Norsk maal, dog icke ret vel … Oc haffue de oc deris eget Maal, som de bruge indbyrdis oc med Lappen huilcket Norske Mænd icke kand forstaae, oc det siges at de haffue flere Sprog end et; af deris Maal hafue de dog et andet at bruge indbyrdes, som nogen kand forstaae. saa det er vist, at de haffue 9 Tungemaal, huilcke de bruge altsammen imellem dem selffuer.

Om Fjeld-finner er det samme at forstaa, som nu antegenet er om Siøfinner … de haffue icke Huus oc boe icke paa nogen Sted, men drage fra et Sted til et andet, huor som de kunde faa noget Vildt at skiude. De æte icke Brød, ligesom ikke heller Siøfinner … Oc haffuer hand tamme Rinsdiur oc en Slede eller Kane, der er ligesom en lav Baad med en Kiøl udi …

Kilde: Norriges oc omliggende Øers sandfærdige Bescriffuelse (NB.no)

Les også Samene og Lofotfiske i eldre tid
Les også Sjøsamiske stedsnavn i Lofoten
Les også Sigurd Slembe på Hinnøya
Les også Om sjøsamen Ommund Hvalvaagen fra Løddingen
Les også Samiske gårder på Øksnes
Les også Samene primært en marin kystkultur i 1597
Les også Sjøsamer angrep høvdingsete
Les også Øya Lófót ligger utenfor Finnmörk
Les også Samer på Røst
Les også Sjøsamisk joik: rester av en urgammel poesitradisjon
Les også Draugen samisk?

Les andre saker i Samenes Historie her

Vist 2364 ganger. Følges av 9 personer.

Kommentarer

Dette var en meget interessant tekst! Det er overveldende mye å ta tak i. Jeg kommer tilbake med kommentarer, når jeg har fått tygd litt på det.

Det er flere detaljer i originalteksten som jeg ikke har fått med ovenfor fordi jeg ikke er flink til å lese gotiske fonter. Jeg har derfor måtte sitere fra sekundærkilder som har sitert originalteksten. Hvis noen har slike talenter håper jeg de kan tolke teksten på side 135 avsnittet “Sjøfinnerne i besynderlighet”.

Ta det med ro, Jan!

Magne Hallabøke og/eller Edgar Bendiksen hjelper deg med dette! Begge to har tilkjennegitt en norrøn slagside innenfor alt som har med samisk historie å gjøre. Jeg tar som en selvfølge at de da også er kunnskapsrike nok til å kunne omsette norske middelaldertekster til moderne språk.

Innen i morgen formiddag vil de to herrer ha oversatt teksten, og samtidig satt den inn i en historisk etterprøvbar kontekst.

Dette er helt fantastisk Jan Hansen. Mange takk skal du ha for at du finner frem slik interessant informasjon.

Jeg har lagt mere til teksten. Ved å sammenligne tidligere oversatte tekster med originalteksten fikk jeg litt bedre forståelse av de gotiske fontene slik at jeg kunne tolke noe mer av originalteksten selv. Takk til Olve U for henvisning til avskrift av deler av originalteksten!

Jan Hansen, dette er meget bra og interessant. Men hvorfor tar du ikke med hele teksten? Her er et vesentlig kapittel fra samme bok side 135 "Beſkriffuelſe. Om Siøfinnerne i beſynderlighed " med min omtrentlige oversettelse:

Sjøfinnene bodde alltid ved fjorder / der det er nok furuskog og granskog/ på det de kunne ha å brenne/ Ved og tømmer til å bygge skip av/ og de bor i små hus og hytter som halvveis er under jorden*, men noen har skjønne hus og stuer/ og når de har hugget bort skogene på ett sted så drar de fra sitt hus til en annen fjord hvor det er skog og bor der. Og gir til Kongen en liten rettighet hvert år for samme skog og bosted, og de bryr seg ikke om å bearbeide jorden, derfor skjer det noen ganger sør i Nordland at dersom Finnene drar fra og har hogget ned skogen, så drar en norsk flokk dit for å pløye å så for å lage skjønn jord av.

De har synlig nytte av deres skipsbygging, fordi de er gode tømmermenn og bygger alle Nordfar jekter og skip hjemme hos seg selv, på sin egen bekostning, for stor verdi, som er 1 1/2 Daler for hver alen kjøl i et skip på inntil 20 alen, men er kjølen lenger da tar de 3 daler for hver alen kjøl inntil 30 alen/ hvilket skip kan vel bære et 100 læster gods.

De bygger også mange båter og hvert andre år gir de fogden en båt som skatt av deres skipsbyggeri og da legger de gjerne mange sammen og bygger en stor båt på 3 eller 4 lester og gir til fogden.

Saamiblog: Jeg er i prosessen med å få det avsnittet inn i det ovenfor i åpningsinnlegget. Jeg har også funnet en avskrift som tar med det meste av teksten under avsnittet “Om Fnnerne”.

Det er bra. Hvor fant du den avskriften? Jeg vet at det finnes noe i en gammel dansk bok fra 1914 (den finnes på Runeberg). Frederik Troels-Lund skriver følgende:

”Søfinnerne var meget drevne i Skibsbygning. Det var dem, der byggede alle Nordfar-Jagterne, som brugtes langs Kysten. De solgte dem til faste Priser, 1 1/2 Daler for hver Alen Køl, og 3 Daler Alen, naar Kølen var over 20 Alen lang. Saa passede de ogsaa hvert andet Aar at bygge en stor Baad, som de skænkede den nærmeste Foged for uhindret at maatte drive deres Skibsbygning. " Frederik Troels-Lund, Fjerde Udgave, 1914.

P.A. Siljeström (1842) reiste rundt i Nord-Norge og utga senere boken: ”Anteckningar och observtioner rörande Norrige, i synnerhet de nordligste delarna af detta land”.

Siljeström (1842) skriver at de beste båtene bygges i Helgeland og av sjøsamene i Finnmark. Sjøsamene bygget de beste båter langs hele den Norske vestkysten skriver han. Han er ikke alltid like nådig i sine beskrivelser. De var meget gode skipsbyggere, men bygget også mange andre typer mindre båter som han nevner i teksten under.

”De båtar, som begagnas i Nordlanden och Finmarken, äro af 4 slag: Fembæringer, de största, omkring 20 alnar lânga och 3 à 3 ½ alnar breda med 10 åror, hvilka brukas vid vinterfisket och för större transporter; Otringer (åttringer) omkring 15 alnar långa och 2 ½ à 3 alnar breda, som äfven nyttjas både vid fiskeri och resor; men de vanliga skjutsbåtarna äro så kallade Sexringer, hvilka äro ännu mindre och ros med 4 à 6 åror; de aldra mindsta kallas Færinger, som endast nyttjas vid mycket korta resor.

Alla dessa båtar, likasom de jakter *, hvilka här begagnas, hafva blott en mast och äro, tacklade med ett enda stort råsegel; de äro klinkade tillsamman af tunna bräder, med högt uppstående stammar både för och akter. De bästa byggas i södra delen af Nordlanden (Helgeland) samt i Finmarken och på det sednare stället förnamligast af Lapparna. Dessa båtar, som lära vara de bästa på hela vestra Norrska kusten” (sitat slutt fra Siljestöm).

Jeg har laget en blogg hvor det finnes lenker til ulike kilder, inkludert Troels-Lund og Siljeström: http://saamiblog.blogspot.com/2008/08/sea-saami-and-boat-building-sjsamer-og.html

Da er avsnittene “Om Finnerne”, “Finnernes Religion og Overtro” og “Sjøfinnerne i besynderlighet” komplette. Men det fins referanser til samer andre steder i bokteksten som det ikke er like lett å finne uten å lese hele boka.

Hei alle!

I morgen, den 2. januar 2011 fyller jeg 50 år. Jeg må medgi at det er en dag til ettertanke. Flertallet av mine tilmålte dager ligger bak meg. Samtidig er jeg nå en moden mann. Så jeg kan gjøre vel så mye ut av de år som ligger foran meg, som jeg klarte i de 50 jeg har bak meg.

Gratulasjoner mottas med takk! (Ren utskjelling vil også bli møtt med et smil.)

Godt nytt år til Dere Alle!

Mvh Jan-Erik

Ja Gratulere med 50 Jan Erik Gaup. Og takk for bidrag her på denne sona. Ps bidra med mer muntlige fortellinger

Gratulerer med 50-års dagen,
Jan-Erik!

Henger meg på Plosj i hans “krav”,
og takker for faglige bidrag og bidrag av egenopplevd karakter.

Jeg skulle tro at nå var Jan-Eriks femtiårsdag vel godt overstått! Men det er kanskje flere enn meg som håper på Jan-Eriks kommentarer til denne teksten så fort han skulle få annledning?

He he,- joda, dagen ligger langt bak oss allerede. Men takk for påminnelsen! Jeg skal se nærmere på denne teksten når jeg får tid. Akkurat nå er det rimelig travelt på andre områder. :-)

Dette minner meg på at jeg skrev inn det hele i forrige århundre, basert på denne utgaven av Friis sine skrifter:

Samlede Skrifter / af Peder Claussøn Friis; udgivne for den norske historiske Forening af Gustav Storm, 1881.

Ligger på en gammel Mac. Kanskje på tide å sveive den i gang og prøve å få det konvertert fra MacWrite?

Jeg går ut fra at alle som leser dette er klar over at Friis sitt begrep “Nummedal” geografisk sett er det samme som Namdalen (i Nord-Trøndelag fylke)? Samme stavemåte ble også brukt av samemisjonærene på første halvpart av 1700-tallet,

Jeg minnes med forferdelse en relativt velkjent (norsk) skribent innenfor samisk kultur og historie som presterte å tro at det gjaldt Numedal (i Buskerud fylke), og på det grunnlaget freidig skrev om samene i den dalenl

Hans navn skal her forbigås i taushet. Jeg ser dog ikke bort fra at noen av dere vil komme over den historien i en bok en gang.

Ove: Hvis du har denne teksten på elektronisk form på moderne lettleste fonter så oppfordrer jeg deg til å gjøre anstrengelser for å få den tilgjengelig. Skulle gjerne lest hele dette bokverket men de gotiske fontene gjør det til en stor anstrengelse.

Annonse

Nye bilder