Bilde: Sjøsamer på vei tilbake fra lofotfiske. Verdens modigste sjøfolk ifølge den engelske tegneren.
Bilder fra norgeshistorien: Sjøsame ved Porsanger![]() Les også Mystisk samisk funn i båtgrav i Uppsala Les andre saker i Samenes historie her Dagbøker fra Christian IVs tokt til Finnmark og Kola i 1599![]() Her er et utrag av observasjonene av samer (finner, finnlapper, lapper) på denne reisen. Dagbog Jonas Carius “Den 17. maj. Det så bistert ud på alle kanter med tåge og sne, men mod middag klarede det op. Da kom nogle russer og vild-lapper om bord […] Det fik de, sammen med deres andel af mjød og vin, ligesom russerne. Deres klæder var af rensdyrskind med den lodne side ud af. (23 Mai) “Samme sted hvor skibet blev trukket mod land, var der (24. Mai) “Denne ø, Kildin strækker sig fra syd mod vest og kan i omkreds være tre jyske mil, den er ikke beboet af nogen, undtaget den som kommer på visse tider for at fiske. Over alt er der høje bjerge og klipper, som dog let lader sig bestige. Den ser ud til at være frugtbar med græs og urter, for mange steder især i dalene, var jorden dækket med vissent græs. Da græsset ikke har været høstet, lå det som om man havde ville dække jorden med hø. Finn-Lapperne behøver ikke hø, fordi rensdyrene fodres med mos.” […] “Finnerne i lejren havde sin kone og barn med og hver sit rensdyr med slæde. Dyrene var tamme som køer. De holdt sig sædvanligvis på klipperne for mosens skyld. Finnerne blev spurgt hvorfor de valgte at lade dyrene gå uden hyrde mod bjørn og ulv. De svarede som sandt var, at rensdyrene Rensdyrene er heller ikke større end små hjorte. Men de har ganske brede fødder, og når de, knæler de ved hvert trin som om benene skulle være brækket. Der findes dem der kan løbe 30 mil om dagen i sne. De vilde rensdyr er meget større end de tamme og kraftigere i farven. De kan også forsvare sig meget bedre mod fjender, som ulve og bjørne. Eller er der ingen forskel på dem. De tamme bruges til mælk, smør og ost. Et dyr kan malkes en pot mælk tre gange om dagen. På havsiden af øen Kildin findes en urt, at finnerne og russerne kaldet orpin, som er meget god at bruge mod skørbug. Roden dufter som roser, og når man har den i øl, giver det en liflig smag. Der vokser også en anden urt i store mængder som de kaller bechla. Det er den som på latin benævnes Når de slagtes, tager finnerne med flid senerne ud og bruger dem til at bygge fiske både, for de bruger ikke søm. Når de stødes eller revner, sammensætter de dem og sætter klamper på som når man syr et stykke klæde på et andet. Senerne, eller trådene, skæres ind i træet, sådan at knapt Rensdyrsælderne er lavet på samme måde. De er lange, men sjældent mr end tre sjællandske alen og to og en halv kvarter brede. Formen er som en lille båd, men de er spidse foran og flade bagtil. I bunden går de sammen i en spids på en håndsbredde. Slæderne er sat sammen af små stykker, Sivert Grubbe’s dagbok (10 Mai) Vinden blev meget gunstig, og vi sejlede forbi øen Loppen og Lopekalven. Her begynder Finmarken, som høre under Varhus Len. Loppesunden her beboes af Finner, der alle er fiskere. Man har intet andet her end nøgne sten og (16 Mai) Kl. 9 om eftermiddagen sejlede vi forbi øen Kildin, på stranden så vi nogle Rener og nogle (19 Mai) Øen Kildin er frugtbarere end de øvrige øer, den føder om sommeren nogle hundrede Rener, foruden en stor mængde Bjørne og ræve. Om sommeren beboes den af Finner eller Lapper, […] Blandt Finnerne var her en Gan-fin (trolddomskyndig lap) som for betaling ville sige Hans Lindenov, […] ( 30 Mai, Vardøhus) Der på øen var en Gan-fin ved navn Tuickvas, om ham fortalte befalingsmanden der på stedet, Hans Olsen, mig at han havde sagt, at vor kaptajn var i stor livsfare på sit skib, Kilde Kongens reise til det ytterste nord. Dagbøker fra Christian IVs tokt til Finnmark og Kola i 1599 Les også Oppe mjellom bjærgene i Norge og temmelig mange steder ved kysten bor det finner Les andre saker i Samenes historie her* Annonse | |||||||||||