Bilde: Sjøsamer på vei tilbake fra lofotfiske. Verdens modigste sjøfolk ifølge den engelske tegneren.

Viser arkivet for stikkord engelskmenn

Sjøsamer forsvarte Hammerfest

Da to engelske krigsskip våren 1809 angrep og herjet i Hammerfest var sjøsamene sammen med nordmennene i fremste linje i forsvaret både i kystartilleriet og geværkompanier ifølge Axel Hagemann (1856-1907) i boka “Engelskmanden under Finmarken” utgitt 1891. Samen Sjur Nilsen døde i kampene.

Slik beskriver forfatteren deler av sjøsamenes innsats som nok var farget av samtidens syn på samene:

“Hvor var Kystværnet henne under Affæret den 22d Juli? kan man spørge. Som vi have seet, havde Klerck 16 Mand under Gevær paa Fuglenæs. Enkelte vare ansatte paa Batteriene, hvor de kjæmpede med Tapperhet, men enkelte drev ogsaa om i Byen, hvor de skjulte sig bag Husvæggene og fandt Situastionet trykket. Hvor kunde man ogsaa vente, at Siøfinner, netop trukte frem af sine Gammer og slaskende om i Pæsk og Finsko med et Spyd eller en Sejkrog i Næven, skulde faa det moralske Mod, der udkræves til at staa for Kugler og Krudt? I sin Baad ude paa Havet kunde de kjæmpe tappert nok med Vejr og Søgang. Bjørnen havde de kanskje ikke betænkt sig paa at møde med Spyd i Haand: men her stod de paa ukjendt Grund. Kampens Larm gjode dem ør i Hovedet: de manglede Discipln og Mandstugt, og overladte til sig selv gav de kun alfto gjerne efter for Kanonfeberen og søgte ved første Lejlighet at luske undaf.”

“Vi skal gjengive de Forklaringer, der bleve afgivne ved et Forhør, som senere ble optaget over en Del af dette letfodede Kystværn. Saagodtsom samtlige Angjældende vise sig at have været Søfinner fra Hammerfest Sogn.”

“Heller ikke vi skulle dømme Finnerne for strengt, og det gjør vi vel helelr ikke, naar vi erindrer, hvad det for Slags Vaaben de stod med ligeovenfor de sejrende Engelskmænd. Ved Kanonene kjæmpede de Side om Side med Nordmændnee med lige Mod og Forbitrelse, og her beseglede ogsaa en Fin med Livet sit Fædrelands Sag.”

Kilde: Engelskmanden under Finmarken

Les andre saker i Samenes Historie her