Bilde: Sjøsamer på vei tilbake fra lofotfiske. Verdens modigste sjøfolk ifølge den engelske tegneren.

Viser arkivet for stikkord negri

Sjøsamer drev hvalfangst på 1600-tallet

Da den tidligst kjente nordkappturisten italieneren Fransesco Negri (1624-1698) ankom Nordkapp omkring 1664 var noe av det første han merket seg var at sjøsamene var aktivt med i hvalfangsten og ifølge ham dro så langt ut som til Spitsbergen. Hvalfangsten var en av deres viktigste aktiviteter

Beboerne af stranden ved Nordkap, disse Lapper, som har nedladt sigher,Verdens nordlist boende mennesker:thi hvert Aar færdes de på havet langt mod Nord lige til Spitsbergen. Det er,naar de drage paa Hvalfangst, hvilke er en af deres vigtigste Erhvervskilder.

Indbyggerne ere nå to Slags. Foruden Præsterne
har her nedsat sig en Del Nordmænd og Danske, som
ike kunne tale Finnernes Sprog, men som disse maa lære
Ȍ forstaa for Handelens Skyld. De avrige Indbyggere
kaldes alle Finner etter Landet, eller kanske er det Lan-
det, som efter dem kaldes Finmarken. De bo enten langs
med Kysterne eller i de indre Skore, De ere som deres
Naboer Lapperne smaa af Vekst og lig dem i Ansigts-
form, Klædedragt, Sæder og Sprog, Det eneste, hvori de
stolle sig fra Lapperne, er, at disse ere Nomader, me-
dena Finnerne heroppe have faste Bosteder. De besidde
kun faa Rener og lidt Kvæg. Man kalder dem ogsaa
Sølapper, medens de andre omvandrende kaldes Fjeld-
lapper. Derea Hytter ere som de nye beskrevne, men
oden Stenmur og saa smaa, at man ikke kan staa opreist
i dem, men kun sidde eller ligge. Kanske kunne de det
da, da de ere saa smaa. Jeg, som er lang, raaatte om
Satten lægge mine Ben dobbelt, for at de ikke skulde
Ma Bden, som brænder baade Dag og Nat. Heldigvis
stod Ildstedet lidt høiere end Gulvet paa nogle Stene, saa
Jeg stødte mod disse hver Gaag jeg i Søvne strakte Be-
nene ud. En Dag fiik jeg en uovervindelig Lyst til at
reise mig i hele min Længde uiwier Vinduet, som er lige
over Ildstedet. Hele mit Hoved kom da til at staa uden-
for Raghullet, saa at jeg kunde se mig om udover det
lille Tag. Men saa liden Hytten end er. har den dog
^e Afdelinger omtrent som smaa Kammere eller Senge,
og enhver kjender sit, Til en saadan Hytte horer to
smaa Boder, et til Kjokkenredskaber, det andet til Vei’k-
tøi. Man har ogsaa en Slags Faare- og Gjedestald. I eu
Faarestald overnattede jeg. Gulvet var belagt med de
blode Grene af nogle bitte smaa Træer, som ligner Bir-
ken i Miuiatur, og enhver var her anvist et Sengested.
Der var ikke mindi’e end fire saadanne, hvert til to Per-
soner. Om Dagen tjener det til Stol Og om Natten til
Seng, idet man breder Rensdjrshuder over sig og lægger
et Uldtæppe under, og hvis det er Vinter, entinu Faaro-
skindstæpper. Smaa Stokke, der ere sat i Jorden, betegne
Græudsen for de forskjellige Pladse og Enemærker.

Hele Lappehytteu er en fuldkommen Firkant, og jeg
bringer med til Italien en Plan af denne Bygningsstil,
om hvilken jeg tror, at den vil oveiTaske il signore cm
liere Beruini, thi han har vist aldrig seet noget lignende.
Finnerne bo vistnok ikke i storartede Paladser, men saa
behøve de heller ikke at frygte for, at disse en Dag skulle
styrte dem over Hovedet. Med Hensyn til Berømthed og
Hæder har de heller intet at irygte, da do intet har at
tabe. I alle disse Stykker ere Finnerne større Filosofer
end Diogenes, som vilde have en Tønde for sig alene;
thi de nøie aig med forholdsvis endnu mindre Plads.

Jeg bar blandt dem ikke blot været Tilskuer, men
ogsaa Ujenstand for deres Forundring. De havde aldrig
aeet en Italiener og aldrig hørt et italiensk Ord, Derfor
behandlede de mig paa sin Vis meget flot med kogt Pisk
og Kjod af et Dyr, som de for mine Øine havde skudt
ned med en Eøsse med en eneste Kugle i, for ikke at
beskadige Skindet for meget. Kjødet blev kogt hgesom
Fisken, og derefter bod de mig Reusdyrost, som er meget
tør, altsammen uden Brod. For at vi kunde di-ikke gik
en af Co ram en sålerne ud og hentede en Hkutfe fuld af
Sne, som iian satte i et Trækar nær Ilden, hvor en Del
i dan smeltede. Han iyldte nu et Træbæger med Sne-
vand, drak selv i’erst og lod det derpaa gaa. rundt, saa at
euliYer kunde slukke sin Tørst. En anden Hytte, jeg be- .
BOgte, kunde rumme en større Familie og saa ud som en
onivieltet Baad, ikke høiere ead de andre. Her findes
Ogsaa smaa Huse, som ere stillede paa fire Stolper, der
Bie sattu i Jorden under de fire Hjørner af Huset. 1 disse
^boTai’er man Fisk. torret Kjød og andre Madvarer; og
kl at Luften skal kunne omgive dem fra alle Kanter,
ew de saa høit over Marken, at en Mand med bøiet Hyg
ht gaa under dem.

Kilde: Viaggio settentrionale 1700 – Historisk tidsskrift 1859

Les også Oppe mjellom bjærgene i Norge og temmelig mange steder ved kysten bor det finner
Les også Sjøsamene på 1500-tallet: Bor straks nordenfor Nummedal
Les også Historia Norwegiæ – Norges Historie
Les også Samene primært en marin kultur i 1597
Les også Knud Leems Beskrivelse over Finnmarkens Lapper

Les andre saker i Samenes Historie her